Kandidatlisten
Særlig farlige kemikalier
Private forbrugere får med REACH mulighed for at bede om dokumentation for, at produkter ikke indeholder særlig farlige stoffer. Nu er det første udkast til listen over særlig farlige stoffer kommet.
REACH indeholder en række forpligtelser for importører af produkter, som kan indeholde særlig farlige stoffer. Den vigtigste er, at en forpligtelse til at fremskaffe dokumentation for hvorvidt konkrete produkter indeholder stoffer fra en liste over særlig farlige stoffer. Nu er det første udkast til listen kommet. Den endelige liste forventes at bliver klar sidst på året.
Listen med de særlig farlige stoffer indeholder 16 stoffer og stofgrupper, som alle er kendte kræftfremkaldende eller miljøskadelige stoffer. Hvis et produkt indeholder over 0,1% af et af stofferne på listen, er alle leverandører af produkter forpligtede til at informere næste led i produktkæden om det. Desuden skal de informere om, hvordan artiklen kan bruges sikkert.
Listen kan ses på Det Europæiske Kemikalieagenturs hjemmeside: http://echa.europa.eu/consultations/authorisation/svhc/svhc_cons_en.asp



