Introduktion til Responsible Care Responsible Care® er et frivilligt varemærket for producenter og distributører i den kemiske industri. Responsible Care® er et globalt initiativ for en kontinuerlig forbedring af kemi-virksomhedernes ageren inden for alle områder af sikkerhed, sundhed og miljø og står for åbenhed og kommunikation, der herved sikrer den enkelte kemivirksomheds troværdighed som ansvarlig aktør. Det danske Responsible Care® program er baseret på det generiske Responsible Care system, som er udviklet af de internationale sammenslutninger af henholdsvis kemikalie-producenter og -distributører. Responsible Care® kendes og bruges af kemivirksomheder i Europa, Nord- og Sydamerika, Sydafrika og Mellemøsten.
Et Responsible Care® logo på virksomhedens forretningspapirer signalerer en ansvarlig og troværdig samhandelspartner.
Programmet er opbygget omkring 8 principper, der tager stilling til centrale problemstillinger om sikker og ansvarlig hånd-tering af kemikalier. Til hvert af de 8 principper er der udarbejdet en matrix og en vejledning, så den enkelte virksomhed let og overskueligt kan se hvilke dele af programmet, der er relevant for virksomheden.
Centralt for matrix og vejledning er ESAD spørgeskemaet (European Single Assessment Document), som indeholder en række spørgs-mål til selvevaluering eller auditering. Udgangspunktet er en frivillig selvevaluering, men det langsigtede mål er en tredjeparts auditering.
Det er håbet, at dette materiale vil illustrere, at de enkelte delelementer af Responsible Care® er en naturlig del af virksomhedens drift. Indførelse af Responsible Care® er ikke en voldsom belastning, men derimod en systematisering og i nogle tilfælde en forenkling af eksisterende rutiner.
CEFIC og FECC har indgået en aftale om, at deres medlemmer fra 2003 fortrinsvis skal handle med virksomheder, som er tilknyttet Responsible Care®. Dette tiltag vil øge behovet for, at flere danske kemikaliedistributører deltager i programmet. |